Provided by:
Sergii Zinko/shutterstock
Our travel guides are free to read and explore online. If you want to get your own copy, the full travel guide for this destination is available to you offline* to bring along anywhere or print for your trip.
*this will be downloaded as a PDF.Price
€4,95
NICE
Guiden blev opdateret:
Hvis du ankommer med fly til Nice, lander du næsten direkte på byens smukkeste vej Promenade des Anglais - Middelhavets Champs-Elysées. Den storslåede kystpromenade løber mellem luksushoteller og stranden i skyggen af palmerne. Rulleskøjteløberne glider rundt mellem dækstole, limousiner og strandrestauranter. Dette er Nices ansigt ud ad til.Men byens hjerte ligger lidt længere væk ved markedspladsen Cours Saleya og de labyrintiske små gader i den gamle by, la Vieille Ville. Hovedåren er la rue Droite. Overalt her kan du kan dreje ind på en lillebitte plads, en smal gyde eller gå ind i en kølig kirke.Du finder shoppingområdet over place Masséna, hvor stormagasinerne og butikkerne omringer gader med navne som rue Paradis og rue de la Liberté. Hvis du skulle få lyst til en tur i bjergene omkring Nice, kører de fleste busser fra place Masséna. En række søvnige og velbeslåede forstæder strækker sig fra Chagall museet til de uundgåelige Cimiez bjerge mod nord. Bjergene er et besøg værd både pga. Matisse museet og udsigten – eller bare for en picnic i en olivenlund. Med eller uden sommerjazzfestivalen.Det østlige Nice er lidt mere afdæmpet, og der er behov for lidt mere lokalkendskab – med undtagelse af området ved havnen Port Olympia. Nattelivet har her fået en saltvandsindsprøjtning, siden et lavpris cruiseskib begyndte at lægge til anker i sommeren 2005.Mod øst ligger millionærenes legeplads Cap Ferrat, Eze Village og Beaulieu-sur-Mer, som har ligget der siden oldtiden. Mod vest passerer vejen berømte kunstnerkolonier som f.eks. Saint-Paul de Vence.