Faro

Også kaldet Museu Arqueológico, fordi det først og fremmest indeholder arkæologiske fund. Ligger i det forhenværende kloster Nossa Senhora da Assunção indenfor ringmuren. Klosterhaven fra 1540, med smukke søjlegange i to plan, er museets hjerte. Noget af det mest seværdige er en romersk gulvmosaik fra 300-tallet med guden Neptuns hoved i udsøgte detaljer.

Udvendigt er Faros katedral lav og tyk, en blanding af renessance og barok som følge af langvarige om- og tilbygninger efter krigsplyndringer og naturkatastrofer. Interiøret er mindst lige så blandet, men med interessante indslag, bl.a. et stort orgel fra 1700-tallet med kinesisk udsmykning.

Blandt Faros kirker er denne barokke bredside den mest besøgte, men ikke så meget på grund af dens fantastisk forarbejdede, bladguldstunge interiør, mere for sit Capela dos Ossos, et “benkapel” som kom til i 1816 og er helt dekoreret med skeletdele fra munke.

Vådområdet Ria Formosa blev erklæret for et beskyttet naturområde i 1987, fordi dets enestående forudsætninger som rugeplads for eng- og vandfugle var truet af turismens fremgang. Hele kyststrækningen fra Faro til Cacela Velha undgik dermed at blive bebygget. En bådtur til en af Faros øer giver mulighed for at besøge Ria Formosa.

I byen Estoi lidt nord for Faro ligger det, for Algarve, enestående Palácio de Estoi, et privat palads opført i rokokostil i sidste halvdel af 1800-tallet. Denne miniatureudgave af det kongelige palads i Queluz uden for Lissabon er omgivet af en meget smuk have, som er åben for offentligheden. I Milreu – lige uden for Estoi – findes Algarves vigtigste levn fra romertiden.